23948sdkhjf

Limfjordstunnelen får ITS-system

Det nye ITS-system i og omkring Limfjordstunnelen vil fra næste uge hjælpe trafikanterne nemmere og sikrere gennem tunnelen. Samtidig kan trafikanterne på nettet tilrettelægge deres rute med et dynamisk trafikkort.

Det nye ITS-system i og omkring Limfjordstunnelen vil fra næste uge hjælpe trafikanterne nemmere og sikrere gennem tunnelen. Samtidig kan trafikanterne på nettet tilrettelægge deres rute med et dynamisk trafikkort.



Kortere rejsetid og forbedret trafiksikkerhed i og omkring Limfjordstunnelen. Det får trafikanterne gennem Limfjordstunnellen glæde af nu, hvor Vejdirektoratet og Aalborg Kommune er blevet færdig med at opgradere og udvide det nye, intelligente transport system (det såkaldte ITS-system) i Aalborgområdet. Fra starten af næste uge vil trafikanterne kunne se systemet på vejen og på nettet.

- Trafikken i og omkring Limfjordstunnelen er steget kraftigt de senere år. Alle, der kører på strækningen, ved, at kombinationen af tæt trafik på motorvejen samt til- og frakørslerne ved tunnelens ender og et stort antal vognbaneskift, ofte giver anledning til problemer for trafikafviklingen, fortæller Charlotte Vithen, vej- og trafikchef i Vejdirektoratet.

Det hjælper ITS-systemet på. Elektroniske hastighedstavler og vognbanevejledning vil sørge for, at trafikken kan glide med en jævn fart på strækningen, og variable informationstavler vil fortælle den aktuelle rejsetid og advarer om kødannelser og trafikuheld.

Systemet giver også trafikanterne mulighed for at hente informationer om trafiksituationen, inden de kører hjemmefra. Et nyt rejsetidsmålesystem giver her-og-nu informationer om trafikken, bl.a. om, hvor der er tæt trafik og derfor risiko for kø. Trafiktætheden bliver vist på et såkaldt dynamisk trafikkort. Kortet findes på trafikken.dk/nordjylland, og med kortet kan trafikanterne planlægge deres rute og se, hvornår det et bedst at køre hjemmefra for at undgå myldretid og evt. kø. Systemet vil også automatisk genere kømeldinger.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065