Regler for fornyelse af fartskriverkort
De første førerkort og virksomhedskort til den digitale fartskriver er faldet for udløbsgrænsen, som er på 5 år.
Rigspolitiet har i samarbejde med sine kortleverandører udarbejdet nogle retningslinjer, som gælder ved fornyelse af fartskriverkortene.
Disse retningslinjer gælder:
Førerkort – hvor chauføreren tidligst kan ansøge om nyt førerkort to måneder inden udløbsdatoen og senest 15 dage før udløb af det gamle førerkort, hvis man vil være sikker på at have et gyldigt førerkort, når det gamle er udløbet. Det fornyede førerkort gælder dagen efter det gamle er udløbet.
Virksomhedskort – her gælder de samme tidsfrister, som gælder for førerkortet. Bemærk, at virksomheden skal udfylde en ansøgningsblanket for samtlige virksomhedskort, den ønsker at forny. Proceduren er anderledes i forhold til førstegangsudstedelsen af virksomhedskort, hvor man blot kan anføre, hvor mange man ønsker. Dette skyldes, at virksomhedskortet bliver forsynet med et unikt nummer, som får et ”gentagelsesnummer”
Der skal ansøges om alle fartskriverkort på en politistation, hvor der er ekspedition (normalt lokalpoliti). Nye kort sendes til ansøgerens hjemadresse. Normalt leveres fartskriverkortene inden for 5 arbejdsdage fra ansøgningen er afleveret.