23948sdkhjf

Tyske møller giver danske arbejdspladser

Tyske havvindmølleparker i den tyske del af Nordsøen vil skabe mange nye arbejdspladser i Esbjerg.

Tyske havvindmølleparker i den tyske del af Nordsøen vil skabe mange nye arbejdspladser i Esbjerg.



Det første store projekt er allerede sat i gang. Det er havmølleparken DanTysk som Vattenfall og Stadtwerke München fra 2013 opfører 69 kilometer vest for øen Sild, og hvor vindmøllerne skal udskibes fra Esbjerg, skriver maritimedanmark.dk med jv.dk som kilde.

Dertil kommer havmølleparken Borkum Riffgrund 1 med 89 møller, som Dong Energy og Siemens Wind Power ventes at opført i 2013. Det er endnu ikke besluttet, om vindmøller til denne park skal udskibes fra Esbjerg, men havnedirektøren er optimistisk.

- Vi har endnu ikke set en konkret booking af arealer, men både Siemens og Dong er i forvejen meget store kunder på havnen, så vi er ret fortrøstningsfulde, siger havnedirektør Ole Ingrisch til jv.dk.

Endelig gør havnedirektøren sig forhåbninger om, at 84 møller fra Vestas til det tyske selskab PNE Wind AG’ projekt Gode Wind II skal udskibes fra Esbjerg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062