23948sdkhjf

Trafiksikkerhed på messen

Danmarks største trafiksikkerhedskampagne kommer til Transport 2011 i Herning.

Danmarks største trafiksikkerhedskampagne kommer til Transport 2011 i Herning.



Det sker lørdag den 9. april på familiedagen fra kl. 9-17 i hal G. Målet er igen at undervise børn i aldersgruppen 8-12 år i, hvordan de omgås store lastvogne i trafikken.

Det er partnerne DTL, 3F Transportgruppe, Danske Fragtmænd, Volvo Lastvogne, OK a.m.b.a., Bridgestone og Børneulykkesfonden, der dermed påbegynder sin 9. sæson med besøg på de danske folkeskoler og ved særlige events, som i Herning.

Mere end 65.000 børn har gennem årene allerede modtaget undervisningen, og transporterhvervet og de involverede partnere håber med kampagnen at være med til at etablere en bedre og mere hensigtsmæssig trafikadfærd og dermed reducere antallet af ulykker, hvor lastbiler er involveret.

Alle børn, der deltager i kampagnen i 2011 vil få udleveret gratis trafiksikkerhedsveste og refleksbånd. Ved arrangementet på Transport 2011 i Herning kan børnene også fremstille deres egne refleksbrikker og deltage i en konkurrence med trafikspørgsmål, for hvilket de får et diplom og mulighed for at vinde flotte præmier.

Aktiviteter

Geografisk fokuseres der i 2011 på Nordsjælland, Storkøbenhavn og Bornholm, hvor skole-kampagneperioden kører fra uge 15 til og med uge 21. Mere end 70 skoler har allerede tilmeldt sig og kampagnen vil så vidt muligt tilgodese alle de skoler, der ønsker at få besøg.

Derudover vil kampagnen deltage på Transport 2011 på åbningsdagen den 6. april og på familiedagen den 9. april, på Gl. Estrup Marked den 28.maj, på Langelandsfestivalen den 30. juli og på Egeskov Slot den 6. august.

Højresvingsulykker

Siden år 2000 er 74 mennesker blevet dræbt i højresvingsulykker, hvor lastbiler har været involveret. I 2007 var tallet to personer. I 2008 steg det til 11 og 2009 faldt det til kun en person. I 2010 steg antallet til fem personer, hvilket ifølge arrangørerne understreger vigtigheden af, at både denne kampagne, medier og myndigheder holder fokus og løbende gør opmærksom på problematikken ved de farlige højresving.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047