Medvind for Norden
D/S Norden ud af 2010 med et nettoresultat på 245 millioner dollar mod 217 millioner dollar året før.
- I 2010 kom vi som planlagt tilbage i vækstsporet med vækst i forretning og indtjening samt stigende investeringer. Fremgangen blev især skabt af Tørlast, hvor Nordens dagsindsejling takket være god afdækning og fornuftig operatøraktivitet lå 7 procent over spotraterne. Ud over den solide basisindtjening havde Tørlast engangsindtægter på 78 mio. dollar. Uden disse engangsindtægter steg EBITDA i Tørlast med 23 pct., skriver ledelsen i regnskabet.
Omsætningen steg fra 1,68 milliarder dollar til 2,2 milliarder dollar.
Norden forventer dog ikke tilsvarende resultatet for 2011, hvor der ventes et resultat på mellem 55--95 mio. dollar.
- 2011 tegner indtjeningsmæssigt til at blive et mellemår med udfordrende markeder i både tørlast og tank, men vi er unikt positioneret til at udnytte muligheder i markedet, og indtjeningspotentialet er stærkt, når raterne igen stiger, siger adm. direktør Carsten Mortensen.