23948sdkhjf

Scania Biler opruster

Hydraulikmekaniker Jens Rasmussen er tiltrådt hos aut. Scania-forhandler Scania Biler A/S i Odense.

Hydraulikmekaniker Jens Rasmussen er tiltrådt hos aut. Scania-forhandler Scania Biler A/S i Odense.



Med mere end 26 års hydraulikerfaring i bagagen er Jens Rasmussen lidt af en specialist inden for service og reparation af hydraulisk udstyr i lastbilbranchen. Med ansættelsen af Jens Rasmussen satser Scania Biler på at give sine hydraulikaktiviteter i Odense-afdelingen et ekstra løft.

- Jens Rasmussen er nærmest en institution på Fyn, når det gælder hydraulik. Og vi er glade for, at Jens starter her hos os, siger regionschef Brian Pedersen fra Scania Biler.

Jens Rasmussen skal fremover både arbejde med service og reparation af alle typer hydraulisk udstyr samt med opbygning og montering af nyt udstyr, herunder lifte, kraner, hejse- og tippelad, kraftudtag, hydraulikslanger osv.

Med Jens Rasmussen ombord kommer Scania Bilers hydraulikafdeling nu op på tre mand, der både vil servicere kunderne på værkstedet på Krumtappen lige ved afkørsel 50 på den fynske motorvej samt komme ud til kunderne i en veludstyret servicevogn.

Men det er ikke kun på hydraulik-området, at Scania Biler i Odense kan glæde sig over stigende aktivitetsniveau. Stigende efterspørgsel på andre serviceområder gør, at afdelingen nu udvider værkstedets åbningstid, så der fremover er åbent fra kl. 7.30 til kl. 18.00 fra mandag til torsdag og kl. 7.30 til kl. 17 på fredage.

- Vi kan mærke, at der er komme mere gang i hjulene. Derfor har vi også ansat flere folk på vores mekaniske værksted, så vi kan betjene kunderne endnu bedre. Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores servicetilbud både her i Odense og i resten af Scania Biler-organisationen, siger Brian Pedersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079