40 års jubilæum i Herlufmagle
Entreprenør og vognmand Jørgen Rørby Johansen, Herlufmagle har i morgen tirsdag 1. marts 40 års jubilæums med sin virksomhed.
I dag er kernen i virksomheden, vognmandsforretningen og udlejning af entreprenørmaskiner. Da Jørgen Rørby Johansen som 23-årig etablerede egen virksomhed, var det som tømrer, der byggede enfamiliehuse i en tid, hvor det nærmest gik over stok og sten for byggesektoren. I 1980 blev virksomheden til et vognmandsfirma og det førte i 1982 til at der blev dannet et aktieselskab og dannelse af virksomhedsdelen Dansk Specialtransport, der i mange år var førende i Danmark og samtidig en betydelig faktor, når det gjaldt sværgodstransporter ude i Europa.
Krisen og stadigt hårdere konkurrence fra udlandet har i de senere år tvunget Jørgen Rørby Johansen til at tilpasse vognparken markant.
Jubilæet markeres fredag den 4. marts med en reception fra kl. 12-16 i Gulerodshuset, Ringstedgade 528, 4700 Næstved.
Læs stort interview med Jørgen Rørby Johansen i næste nummer af Transport-Tidende.