Nyt vogntog til Hedegaard
Hedegaard Foods A/S har netop fået leveret et helt nyt vogntog, bestående af 3-akslet Volvo-trækker og 3-akslet Krone-køletrailer.
Traileren er udstyret med tvangsstyret bagaksel (Tridec-system), og akslerne er trukket så langt bagud som muligt for at udnytte akseltrykket på trækkeren optimalt. Forreste aksel på traileren er desuden hævebar, den hæver og sænker automatisk afhængigt at det aktuelle akseltryk.
Der er monteret en Carrier-kølemaskine og en Zepro-løftebagsmæk. Trækkeren er en Volvo FH500 6x2/4 med styrende mellemaksel, udstyret med en 13 liters Euro 5 motor med bl.a. VEBmotorbremse, I-shiftgearkasse og affjedringen er fuld luft på alle aksler. Førerhuset er et Globetrotter i New York udførelse, der er ophængt i luftbælge og udstyret omfatter bl.a. vigtigt sikkerhedsudstyr som Xenon lys med hjørnebelysning og regnsensor, som automatisk aktiverer vinduesviskerne.
Dertil kommer Dyna Fleet flådestyringssystem med automatisk nedtankning af både chauffør og vogndata.
Lastvognen er leveret og bygget op hos Volvo Truck Center Danmark A/S Aalborg, hvor filialleder og salgschef Claus Jacobsen har stået for salg og leverance. Køletraileren er leveret af Krone Skandinavien A/S, hvor sælger Stig Andersen har forestået salg og levering.