23948sdkhjf

Snyderi på landevejene: Lad os se tallene

Debatten om køre-hvile-tids-overtrædelser i transportbranchen er desværre præget af mangel på sikre fakta, mener International Transport Danmark.

Debatten om køre-hvile-tids-overtrædelser i transportbranchen er desværre præget af mangel på sikre fakta, mener International Transport Danmark.



En forbedret kontrolindsats fra myndighederne bør derfor også følges af en forbedret og mere nuanceret overtrædelsesstatistik derfra, mener brancheorganisationen International Transport Danmark, der anerkender problemerne med overtrædelser, men efterlyser et sobert grundlag for at diskutere løsninger.

I gårsdagens tv-udsendelse på DR om manipulation og snyd med det digitale kontrolapparat i lastbiler blev vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Færdselspoliti, Jørn Pakula, spurgt om det konstaterede omfang af den alvorlige og kriminelle frakobling af måleudstyret, som programmet handlede om. Politichefen afviste at sætte konkrete tal på. Og det finder ITD symptomatisk for den hidtidige debat – og stærkt utilfredsstillende.

- Hvis de svævende svar fra politiet skyldes, at de ikke har pålidelige tal, fordi de ikke foretager kontroller nok, så er der kun én ting at sige til dem: Se at komme i gang. Og hvis de manglende kontroller skyldes for få ressourcer, er der kun én ting at sige til politikerne: Se at komme i gang. Problemerne med køre-hvile-tids-overtrædelser skal løses, men det skal ske på en effektiv måde og med tæt udgangspunkt i fakta, siger ITD’s formand Mogens Therkelsen.

Fordomme og folkestemninger får frit spil

Konsekvensen af de manglende konkrete tal for overtrædelserne er ifølge ITD, at fordomme og folkestemninger får frit spil i offentlighedens billede af transportbranchen.

- Ingen kan nægte, at køre-hvile-tids-reglerne er en daglig udfordring for transportbranchen, og at der forekommer overtrædelser. Men offentligheden og ikke mindst branchen selv har krav på et mere præcist billede af omfanget. Og frem for alt er det vigtigt, at statistikkerne er nuancerede nok til at skelne mellem den kriminelle og fuldstændigt uacceptable manipulation med kontrolapparatet og så de dagligdags overtrædelser som følge af fejl og forglemmelser, siger Mogens Therkelsen.

- Vi skal både kriminaliteten og fejlene til livs. Men det er forskellige midler, der skal til. De få tilfælde af bevidst snyderi skal straffes hårdt og betyde farvel til erhvervet i grove tilfælde, mens de alt for mange fejl og forglemmelser skal mødes med uddannelse og rådgivning i bedre egenkontrol.

De hidtidige udmeldinger fra Rigspolitiet om overtrædelser af køre-hvile-tiden har været præget af manglende nuancer omkring overtrædelsernes karakter og grovhed, og det gavner ikke debatten, mener ITD.

- Der er mange myter og rygter i omløb i og omkring lastbiltransporten. Men vi har brug for et konstruktivt og faktuelt udgangspunkt for at løse problemerne med køre-hvile-tiden på den mest effektive måde. Glæden over de mange varer, som hver eneste dag bliver bragt ud på hylderne til tiden og uden overtrædelser af nogen regler, skal tilbage øverst på dagsordenen, siger Mogens Therkelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085