23948sdkhjf

DI Transport positiv overfor klimastrategi

Regeringen fremlagde dens plan for, hvordan Danmark skal blive fri af fossilt brændsel i 2050.

Regeringen fremlagde dens plan for, hvordan Danmark skal blive fri af fossilt brændsel i 2050.



Det har store konsekvenser for transportsektoren, der næsten udelukkende er drevet med fossilt brændsel. På kort sigt foreslår regeringen et øget krav om iblanding af 10 procent biobrændstof i 2020, og fastholder afgiftsfritagelsen af elbiler, og at der afsættes en pulje til infrastruktur til elbiler. På længere sigt skal ny teknologi og alternative drivmidler, som el, brint, biobrændstoffer og biogas gøre transportbranchen fri af fossilt brændstof.

DI Transport finder det positivt, at regeringen ikke lægger op til at øge afgifterne på transport.

- Man løser ikke klimaudfordringerne ved at øge afgifterne på transport eller brændstof, der allerede i dag er meget høje pr. ton CO2, og højere afgifter vil have en klar negativ effekt på konkurrenceevnen og væksten, siger erhvervspolitisk konsulent i DI Transport, Rune Noack.

DI Transport anbefaler, at registreringsafgiften på biler lægges om til en årlig CO2-afgift. Herved opnår Danmark en grønnere og yngre bilpark.

Derudover kan DI Transport støtte et krav om iblanding af 10 procent biobrændstof i 2020, som foreslået af regeringen.

- Biobrændstof er et fint alternativt til bl.a. den tunge trafik og på den korte bane bør vi se på vores energiafgifter, der forhindrer brugen af biobrændstof i lastbiler og busser, siger Rune Noack. Derudover bør vi komme i gang med at få elektrificeret jernbanen, og øge energieffektiviteten ved at udbrede brugen af modulvogntog yderligere i Danmark og ikke mindst i resten af EU.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063