23948sdkhjf

G4S udvider i Padborg

Nyt vagtkontor i transportcenter skal dæmme op for tyverier.

Nyt vagtkontor i transportcenter skal dæmme op for tyverier.



Padborg-området er et af de steder, der er plaget af tyverier og indbrud, og det har gennem hele 2010 ført til en indsats på området. Blandt andet har Erhvervenes Hus Aabenraa i samarbejde med ITD udarbejdet en sikringsmanual, og derudover forsøger Padborg-området gennem en række fælles-initiativer at dæmme op for tyverierne.

Senest har G4S oprettet et nyt vagtkontor i Padborg, hvilket betyder, at selskabet nu altid har en kørende vagt i Padborg. Virksomheder i området kan tilslutte sig område-vagtordningen for et månedligt beløb, hvorefter deres virksomhed tilses af vagten.

- Alle virksomheder får opsat synlige vagtskilte, som indikerer, at G4S holder øje med virksomheden, således at udvekommende personer – såvel danske som udenlandske – ved, at vagten er lige i nærheden, oplyser sikkerhedskonsulent Stig Nielsen.

Han peger på, at G4S-logoet er kendt i hele verden og dermed signalerer tydeligt, at virksomheden er sikret. Derudover har G4S som noget nyt udarbejdet vagtskilte på såvel dansk, engelsk, tysk og polsk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.06