23948sdkhjf

Rabat på varebiler

Vanflash: Det er stadigt muligt et gøre en god varebilhandel, selv om salget endelig viser tegn på bedring. Hos Renault behøver man nu ikke engang at prutte om prisen.

Vanflash: Det er stadigt muligt et gøre en god varebilhandel, selv om salget endelig viser tegn på bedring. Hos Renault behøver man nu ikke engang at prutte om prisen.



Af Lars Lassen

Renault har taget første skridt i noget, der kunne ligne en åben priskrig på varebilsmarkedet, med slagtilbud på alle vans frem til udgangen af juni. En Renault Kangoo kan købes med omkring 20.000 kroner i rabat, mens Trafic og Master – der jo blev kåret til Årets Varebil i Danmark 2011 – kan købes med 30.000 kroner i rabat i forhold til listeprisen.

Den aggressive prissætning kommer på et tidspunkt, hvor salget af nye varebiler endelig så småt er på vej op efter flere år i dybfryseren.

Renault i Danmark kan endda noterer en markedsandel på nær ved 10 procent i januar i år, en forbedring på 82 procent i forhold til samme måned sidste år. Til sammenligning er det samlede varebilsmarked kun vokset med 24 procent.

Men en femteplads er ikke nok for Renault og derfor skyder importøren nu gang i rabatkampagnen, hvor prisen på Renault Kangoo Van er sænket med 20.000 kroner til en startpris på kun 109.000 kroner. Her er målet at gøre indhug i Fiat, Peugeot og VW’s dominans i det lette varebilssegment.

Renault tilbyder samme rabat på Scenic Van og Grand Scenic Van.

Årets varebil på tilbud

I den tunge ende er Renault klar med store prisfald på Trafic og Master. For Renault Trafics vedkommende er der et prisfald på hele 30.000 kr. Trafic L1H1 med 2.0 Dci motor og 90 hk koster nu 139.900 kr.

Årets Varebil i Danmark 2011 – Renault Master – får ikke lov til at hvile på laurbærrene. Her tilbyder Renault også 30.000 kroners rabat, så modellen L1H1 med 100 hk Dci nu koster 140.900 kroner.

Renault er ikke det første store varebilsmærke, der har gået åbent ud med klækkelige rabatter. Sidste år kunne Mercedes eksempelvis tilbyde bestemte Vito-modeller til en attraktiv startpris.

Men reelt har det været muligt at opnå betydelige prisnedslag på både små og store varebiler i flere år. Enten direkte eller indirekte ved at få ekstraudstyr med i handlen.

Renault kampagne giver bare rabat til alle – ikke kun dem med et veludviklet pranger-gen.

ll@transporttidende.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063