23948sdkhjf

Maersk kæmper for store til USA

Maersk Lines nye koreansk byggede containerskibe på 18.000 TEU skal udelukkende sejle mellem Asien og Europa.

Maersk Lines nye koreansk byggede containerskibe på 18.000 TEU skal udelukkende sejle mellem Asien og Europa.



Når det første af de gigantiske Maersk-skibe sætter kursen med fuldt læs, så går det fra Asien til Europa. Skibene bliver ikke indsat på de vigtige ruter over Stillehavet til det enorme marked i USA, fordi det vil være for dyrt at anløbe de relativt ineffektive containerterminaler i USA.

- Som verden ser ud i dag, er de rettet mod Asien-Europa. Der er havnene, der kan håndtere det. Havneeffektivitet er et issue i forhold til USA. Det vil tage fire til fem dage at håndtere skibene i en amerikansk havn, og derfor er det ikke for nuværende kommercielt muligt, sagde Maersk Lines adm. direktør Eivind Kolding ved præsentationen af den nye Tripple-E-klasse i London.

Omkring 100 af Maersk Lines mere end 500 containerskibe sejler på ruterne mellem Asien og Europa. De nye kæmper fra Korea, der kan sejle containerne billigere og mere miljøvenligt end ældre containerskibe, sikrer Maersk både konkurrenceevne og en grøn profil. Hvis der opstår problemer med overkapacitet på ruterne, så vil Maersk Line oplægge ældre skibe, der har højere omkostninger og som udleder mere CO2.

Maersk Line har ud over ordren på 10 Tripple E-skibe fra Daewoo taget option på yderligere 20 skibe i klassen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078