Minister imod overhalingsforbud
Tysk transportminister går imod sine partifæller.
Mens CDU-politikere på landsplan ønsker et generelt overhalingsforbud for lastbiler på de tyske motorveje, går transportminister Peter Ramsauer imod sine partifæller: Et generelt overhalingsforbud vil skabe alt for mange farlige situationer i trafikken, vurderer han.
I stedet peger Ramsauer på, at ministeriet sammen med branchen er ved at finde løsninger, hvordan man kan komme de såkaldte elefantoverhalinger til livs.
- Men faktisk er det allerede sådan, at elefantoverhalinger er forbudte. En lastbil, der vil overhale skal være væsentlig hurtigere end den forankørende. De forskellige delstater skal kontrollere dette – og det gør det også, siger Ramsauer, der også afviser en generel hastighedsgrænse i Tyskland.
- Det vi, ikke ske så længe jeg er transportminister, siger Ramsauer, der peger på, at 40 procent af de tyske motorveje i forvejen er omfattet af fartgrænser.