23948sdkhjf

Barfoed afviser lastbilpoliti

Transportministerens forslag om et særligt lastbilpoliti efter tysk forbillede falder ikke overraskende på stengrund i Justitsministeriet.

Transportministerens forslag om et særligt lastbilpoliti efter tysk forbillede falder ikke overraskende på stengrund i Justitsministeriet.



Det fremgår af et svar fra justitsminister Lars Barfoed (C), til Folketingets Trafikudvalg. Det er det socialdemokratiske medlem af trafikudvalget, Flemming Møller Mortensen, der har formuleret spørgsmålene om, hvorvidt justitsministeren finder, at det er en god idé at oprette et vejkorps efter tyskforbillede, og om ministeren finder det hensigtsmæssigt, at det ikke er politiet, der skal kontrollere om lastvognschauffører overholder danske regler?

Justitsminister Lars Barfoed starter med at fastslå, at han finder det helt uacceptabelt når lastvognschauffører og transportvirksomheder overtræder køre- og hviletidsreglerne, der netop har til formål at øge sikkerheden for alle trafikkanter på vejene.

”Ansvaret for at overholde reglerne påhviler først og fremmest transportbranchen samt de enkelte vognmænd og chauffører. Desværre er det ikke alle, der overholder reglerne, og derfor er naturligvis vigtigt, at der foretages en effektiv kontrol på området,” hedder det fra ministeren.

Ét dansk politi

Men Lars Barfoed er dog ikke villig til at uddelegere politimyndighed til andre end politiet.

. Jeg mener imidlertid ikke, at oprettelsen af en særlig tungvognsmyndighed, der skal have beføjelse til at udføre kontrol på vejene, er vejen frem.

I Danmark har vi en lang tradition for, at retshåndhævelsen ikke er opdelt på forskellige styrker inden for eller uden for politiet, men derimod varetages af et samlet politi, der er organiseret som et såkaldt enhedspoliti. Jeg lægger samtidig vægt på, at spørgsmålet om effektiv ressourceanvendelse tilsiger, at den politimæssige kontrol af tunge køretøjer også fremover skal varetages af Rigspolitiet i samarbejde med politikredsene, idet politiet som bekendt også forestår de øvrige færdselskontroller, såsom eksempelvis spirituskontroller. På den baggrund agter jeg ikke at tage initiativ til at oprette en særligtungvognsmyndighed uden for politiet, der skal have beføjelse til at udføre kontrol på vejene,” skriver Lars Barfoed.

Kattelem til virksomhedskontrollen

Justitsministeren er dog villig til at lade andre myndigheder foretage den omstridte virksomhedskontrol, hvor politiet i dag tjekker køreskiver eller digitale tachograf-data.

”Noget andet er den virksomhedskontrol vedrørende overholdelse af køre- og hviletidsreglerne, som i dag foretages af Rigspolitiet i medfør af det såkaldte kontroldirektiv. Som jeg også har tilkendegivet i min besvarelse af spørgsmål nr. S 378 af 23. november 2010, er jeg positiv over for at flytte denne kontrol væk fra politiet, hvis der herved kan opnås en mere hensigtsmæssig ressourceanvendelse,” slutter Lars Barfoed.

Ideen om et særligt dansk transportpoliti efter tysk forbillede er ikke nu. Flere aktører i transportbranchen har længe efterlyst en mere konsekvent og regelmæssig kontrolindsats. Transportminister Hans Chr. Schmidt hilste ideen om et særligt transportpoliti velkommen, efter medierne afslørede omfattende snyd med køre- og hviletidreglerne i januar.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.057