Stive og umenneskelige køre-hviletidsregler
ITD: Regler for køre-hvile-tid er stive og umenneskelige.
Aktuel sag om objektivt arbejdsgiveransvar beviser endnu engang den manglende fleksibilitet og sunde fornuft i måden, som køre-hvile-tids-reglerne administreres på.
- Hvor er det menne-skelige ansigt? spørger brancheforeningen International Transport Danmark (ITD).
Spørgsmålet stilles på baggrund af en trist sag fra Fjerritslev, hvor en vognmand valgte at beholde en 73-årig chauffør. En beslutning, der foreløbigt har kostet vognmanden dyrt.
Hukommelsen hos den ellers trofaste medarbejder var ikke, hvad den havde været, og de indviklede regler for køre-hvile-tid var vanskelige at forstå. Det førte til flere fejlbetjeninger af kontrolapparatet i bilen og flere overtrædelser af køre-hvile-tiden, hvad han i 2010 også blev dømt for.
Den dårlige hukommelse og fejlbetjeningerne kunne byretten i Hjørring ikke tage hensyn til. Der blev afsagt en dom lige efter bogen, og det kostede vognmanden 58.000 kroner i bøde for hans objektive ansvar som arbejdsgiver.
Chaufføren kunne man ikke føre som vidne. Han døde nemlig, før sagen kom for retten.
ITD tager nu sagen videre til Landsretten for at få fokus på de principielle aspekter.
- En sag som denne er et godt eksempel på, at det er nødvendigt med nogle smidigere og enklere måder at administrere køre-hvile-tids-reglerne på. I bekendtgørelsen om køre-hvile-tid står der udtrykkeligt, at man kan pålægge vognmanden et objektivt ansvar. Der står ikke, at man skal gøre det, siger ITD’s adm. direktør Jacob Chr. Nielsen.
Han henviser til, at der i den nordjyske sag ikke har været tale om bevidst manipulation og systematisk snyd, men om flere menneskelige fejl uden nogen som helst hensigt om snyderi bagved.
- Der er forskel på bevidst snyd og beklagelige fejl, og det bør også skinne igennem i den måde, reglerne administreres på. Fejl er selvfølgelig altid kritisable, men det er ude af proportion, at de i dette tilfælde skal koste vognmanden et så stort beløb i bøder, siger Jacob Chr. Nielsen.
Banale fejlFra ITD’s side er holdningen, at hvis dommen er afsagt efter bogen, bør bogen redigeres om.
- Vi har brug for at få kigget på det objektive arbejdsgiveransvar i disse sager. Vognmanden er naturligvis ansvarlig for sine ansatte, men hvis reglerne skal virke motiverende i branchen, skal der være ret og rimelighed i den måde, vognmanden straffes på, når der sker fejl, siger Jacob Chr. Nielsen.
Han kalder sagen fra Nordjylland grotesk, fordi det ud af sytten tiltalepunkter rent faktisk kun var fem, der drejede sig om egentlige overtrædelser af køre-hvile-tiden. Og ingen af disse havde en alvorlig karakter.
Fejlene omfattede bl.a. forskellige fejlbetjeninger af kontrolapparatet i bilen, som chaufføren tidligere har forklaret skyldtes hans dårlige hukommelse og problemer med betjeningen.
Vognmanden havde tilmed ikke haft en chance for at gribe ind over for chaufførens sjusk ved at kontrollere de aktuelle køredata. De skal nemlig opbevares i lastbilen i 28 dage, og det var netop i en sådan periode, at den 73-åriges overtrædelser fandt sted.
- En læge, der laver fejl og bringer patientens liv i fare, får typisk en påtale. Men en vognmand må betale en kæmpebøde, når hans chauffører laver fejl med køre-hvile-tiden. Hvorfor denne forskelsbehandling? Det er simpelthen helt ude af proportion, siger Jacob Chr. Nielsen.
Han bedyrer, at brancheforeningen også er parat til at gå ind i de mange lignende sager, som desværre er hverdagen i lastbilbranchen.
- Vi vil have det menneskelige ansigt tilbage i den måde, køre-hvile-tids-reglerne bliver administreret på. Lastbilerne kører jo ikke rundt for sjov og absolut ikke for at genere befolkningen. Branchen udfører en livsvigtig logistikopgave for hele samfundet, og det må være udgangspunktet for nogle mere fornuftige og fleksible måder at administrere reglerne på, udtaler Jacob Chr. Nielsen.