23948sdkhjf

Nummerplader på flere nye lastbiler

Nyindregistreringer af lastvogne og varebiler lå januar væsentligt over januar 2010.

Nyindregistreringer af lastvogne og varebiler lå januar væsentligt over januar 2010.



Der blev sat nummerplader på 319 nye lastbiler i januar 2011, hvilket svarer til en fremgang på 75 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Men den positive udvikling udløser kun behersket glæde hos De Danske Bilimportører.

- Fremgangen i procent er jo imponerende, men sammenligningsgrundlaget er desværre en af de dårligste måneder nogensinde, pga. krisen, der netop ramte markedet hårdest omkring nytår 2009/2010. Det er dog værd at glæde sig over fremgangen og det passer også ganske godt med at lastbilstatistikkerne altid er noget efter udviklingen i person- og varebilsstatistikkerne, siger brancheforeningens adm. direktør Bent Mikkelsen.

Til sammenligning blev der nyindregistreret 576 lastvogne i januar 2008 – godt et halvt år før finanskrisen begyndte at kradse samme efter.

Varebiler i kraftig fremgang

De Danske Bilimportører kan notere en næsten lige så stor fremgang i januar på varebilsmarkedet, der har været på dybfrost siden ændringen af afgiftsreglerne på varebiler i 2007.

Der blev nyindregistreret 1605 varebiler i Danmark i januar, hvilket er en forbedring på 62,1 procent i forhold til januar 2010.

- Varebilssalget kommer fra et meget lavt niveau og selvom vi er under niveauet fra før krisen, så er det utroligt positivt, at vi nu i 5 måneder i træk har kunnet se vækst i dette marked. Ca. 90 procent af varebilssalget sker til virksomheder, så den stabile vækst er en klar indikation på, at investeringslysten er ved at komme tilbage i de små og mellemstore virksomheder, siger Bent Mikkelsen.

Salget af personbiler indhentede store dele af det tabte allerede i 2010 og denne positive udvikling er fortsat i 2011, hvor januar lå 16 procent over samme måneder sidste år. Overraskende faldt leasingmarkedet – er har en betydelig andel af æren for fremgangen på personbiler sidst år – med 10 procent. Her er det øget interesse fra de private bilkøbere, der redder udviklingen.

Bilimportørerne forventer ikke, at væksten på personbilsmarkedet fortsætter, da man spår et salg for hele 2011 på niveau med 2010.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062