Ultravlav slamsuger til Jensen
J. Hvidtved Larsen A/S, Silkeborg er netop blevet færdig med en speciel lavtbygget slamsuger til Leif M. Jensen A/S.
Chassiset er et MAN TGL 12.250 4x2 med luftaffjedring på bagakslen. Efter chassisproduktionen i Tyskland, blev chassiset transporteret til en specialfabrik i Finland, hvor man har specialiseret sig at ombygge førerhuse på lastbiler. Her blev taget på førerhuset sænket fra de originale 2,55 meter til 2,17 meter. Derefter blev chassiset transporteret til MAN Last & Bus i Århus, hvor fører- og passagersæde blev sænket og der blev monteret hydraulikcylindre som kan trække førerhushøjden ned til imponerende 2,00 meter.
Slamsugeranlægget som er bygget på chassiset er udstyret med en 4.000 liters tank med variabel opdeling.
Vacuumpumpen har en kapacitet på 10.000 l/min., og til sugeopgaverne er der monteret en svingbar transporttromle med 30 meter 3” sugeslange.
Spulepumpen har en kapacitet på 127 l/min ved 160 bar som bruges sammen med en svingbar spuletromle med i alt 110 meter spuleslange.
ParkeringskældrePumperne drives af en variabel hydraulikpumpe, som via JHL’s PLC-styrede CombiControl gør det muligt at justere pumpernes omdrejninger uafhængigt af hinanden. CombiControl systemet har under drift fuld kontrol over chassisets motor, så der aldrig trækkes større effekt ud af motoren end hvad der er behov for. Dette sikre en optimal brændstoføkonomi.
Leif M. Jensen skal især anvende anlægget i parkeringskældre og andre svært tilgængelige steder, hvor den maksimale højde normalt er ca. 2,1 meter.
Anlægget skal erstatte et lignende anlæg bygget ved J. Hvidtved Larsen A/S i 1997. Ud over at slamsugeren fra 1997 er ved at være slidt, er det især kravene til udstødningsemissionerne der gør en udskiftning af specialkøretøjet nødvendigt. Den nye MAN TGL er udstyret med en Euro 5 motor, så den overholder kravene til diverse miljøzoner i byerne.
J. Hvidtved Larsen A/S har igennem tiderne solgt over 80 slamsugeranlæg til Leif M. Jensen A/S