Maersk forventer containerrater på før-krise-niveau
A.P. Møller-Mærsks topchef spår at containerraterne når op på niveauet fra før finanskrisen allerede i år.
A.P. Møller-Mærsks topchef spår at containerraterne når op på niveauet fra før finanskrisen allerede i år.
Rederigigantens adm. direktør Nils Smedegaard Andersen, sagde lørdag på et pressemøde i Singapore:
- Raterne vil komme tilbage til 'før krise'-niveauer til et niveau, hvor industrien kan få et afkast på sine investeringer.
Det skriver nyhedsbureauet Direkt med Singapore-avisen Business Times, som kilde.
Smedegaard vurderer ikke, at en eventuel opbremsning i Kinas økonomi kommer til at påvirke containerraterne, men mener at en sådan udvikling vil ramme tørlast- og tankskibsmarkedet.