Fragtfremgang i Kastrup
Københavns lufthavne kunne notere en vægtmæssig fremgang på luftfragten i januar.
Københavns lufthavne kunne notere en vægtmæssig fremgang på luftfragten i januar.
Den samlede startvægt for fragtfly nåede i januar i år op på 31.633 ton mod 27.593 ton i januar 2010. En fremgang på 14,6 procent i forhold til sidste år.
Der er dog tale om en væsentlig nedgang i forhold til måneden før, da der i december 2010 blev registreret en samlet startvægt på de rene fragtfly på 36.268 ton.
Fremgangen er dog mindre markant, når der tælles antallet af bevægelser med rene fragtfly. Her noterede Københavns Lufthavne 334 rene fragtflyvninger i januar, mod 331 i januar 2010. Det svarer til en forbedring på 0,9 procent.