23948sdkhjf

Ny entreprenør tager over

Entreprenørfirmaet Brødrene A. & B. Andersen A/S har indgået en aftale med konkursboet efter Davidsen Partnere A/S om at gøre arbejdet med motortrafikvejen mellem Bredsten og Vandel færdig.

Entreprenørfirmaet Brødrene A. & B. Andersen A/S har indgået en aftale med konkursboet efter Davidsen Partnere A/S om at gøre arbejdet med motortrafikvejen mellem Bredsten og Vandel færdig.



I juledagene gik entreprenørfirmaet Davidsen Partnere A/S konkurs. Firmaet havde en kontrakt med Vejdirektoratet om at udføre jordarbejdet på den ny motortrafikvej mellem Bredsten og Vandel. Efter lang tids forhandling er det nu lykkes konkursboet at indgå en aftale med entreprenørfirmaet Brødrene A. & B. Andersen A/S om at overtage arbejdet på vejprojektet.

- Det er dejligt, at vi langt om længe har en afklaring, så arbejdet med motortrafikvejen kan komme i gang igen. Vi er rigtig glade for, at konkursboet med Brødrene A. & B. Andersen A/S som underentreprenør vil videreføre arbejdet, siger projektchef Søren Andersen.

Brødrene A. & B. Andersen A/S overtager den eksisterende projektorganisation – det vil sige, at Davidsen Partneres folk fortsætter deres arbejde, nu blot under en anden entreprenør. Brødrene A. & B. Andersen A/S skal dog lige have en række køretøjer og maskiner på plads på arbejdspladsen, før de for alvor kan komme i gang igen.

Vejdirektoratet forventer ikke, at entreprenørskiftet kommer til at have nogen indflydelse på tidspunktet for åbningen af motortrafikvejen - det er stadigvæk i 2012.

Davidsen Partnere A/S skulle også have bygget tre broer på et andet af Vejdirektoratets projekter, nemlig byggeriet af Sunds Omfartsvej. Også her træder Brødrene A. & B. Andersen A/S til og overtager opgaven.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063