23948sdkhjf

Man skal se meget, før øjnene falder ud

Tysk politi pillede farlig selvbygger-lastbil ud af trafikken.

Tysk politi pillede farlig selvbygger-lastbil ud af trafikken.



Politiet støder jævnligt på lastbiler med fejl og mangler, men betjentene fra motorvejspolitiet i Bad Oldesloe i Nordtysland spærrede alligevel øjnene op en ekstra gang, da de stødte på en lettisk chauffør og hans ”lastbil”.

Politiet kunne ikke undgå at overse lastbilen, da den slog gnister under kørsel på motorvejen A1. Da politiet stoppede lastbilen tabte de nærmest kæben – aldrig nogensinde havde de set noget lignende før, skriver det tyske medie shz.de

Den 40-årige lette kunne ikke forstå, hvorfor han blev pillet du af trafikken – han var nærmest begejstret og stolt over selv at have klargjort lastbilen.

”Klargøringen” bestod i: Plexiglas-forrude monteret med skruer og PU-skum, beskadiget førerhus, knækket A-søjle, sidedøren fastgjort med skum, spartelmasse og spændebånd (døren kunne ikke åbnes), smadret og skæv førerhus-top, utætte trykluft- og bremseanlæg, skarpe kanter ragede ud hele vejen rundt om lastbilen, ledninger var porøse, hjulkasser var løse (eller var der slet ikke), dækkene var slidte og porøse, samt oliesmurte hydraulikslanger.

Og det var kun trækkeren. Anhængeren havde mindst lige så mange fejl og mangler herunder blandt andet defekte bremser, manglende lygter. På ladet havde chaufføren løstliggende dæk, der ikke var sikret – og en Audi 100, der var i noget bedre stand.

Så mens politiet konfiskerede lastbilen og udskrev bøder, kunne den lettiske chauffør og hans beifahrer fortsætte turen. Og de tyske motorveje var blevet sikrere at færdes på…

Se lastbilen her på shz-hjemmesiden:

http://www.shz.de/nachrichten/top-thema/article//horror-lkw-auf-autobahn-unterwegs.html

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078