23948sdkhjf

Containerfremgang over hele Europa

Mere end 36 millioner TEU gik gennem europæiske havne i 2010.

Mere end 36 millioner TEU gik gennem europæiske havne i 2010.



Samlet set nåede containeromsætningen på europæiske havne op på 36,78 millioner 20-fodscontainere i 2010. Det er en fremgang på 12,4 procent i forhold til kriseåret 2009.

Godt halvdelen af den europæiske godsomsætning kommer fra trafikken mellem Østasien og Europa.

Her er containertrafikken steget med 12,45 procent fra 2009 til 2010.

Antallet af containere fra Europa til Fjernøsten nåede op på 5,54 mio. TEU, hvilket svarer til en beskeden fremgang på 1,45 procent. Containervolumen fra Fjernøsten til Europa nåede op på 13,52 mio. TEU, hvilket svarer til en fremgang på 17,7 procent.

Dermed er den herskende ubalance på containertrafikkerne mellem Østasien og Europa blevet forstærket markant i 2010.

Containertrafikken over Nordatlanten nåede op på 5,9 mio. TEU, hvilket er et plus på 11 procent i forhold til 2009.

Trafikken mellem Europa og Mellemøsten og indiske subkontinent er opgjort til 4,45 mio. TEU, hvilket også er en fremgang på 11 procent.

Den største fremgang er sket på containertrafikkerne mellem Europa og Sydamerika, der steg med 17,6 procent. Her er væksten dog udelukkende sket på de sydgående trafikker, skriver den belgiske shipping- og logistikavis LeLloyd.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063