23948sdkhjf

Piratmoderskib stormet

Den indiske flåde har angiveligt befriet et større antal gidsler fra et formodet piratmoderskib.

Den indiske flåde har angiveligt befriet et større antal gidsler fra et formodet piratmoderskib.



Specialstyrker fra den indiske flåde bordede tidligt søndag morgen det formodede piratmoderskib, der havde hejst det hvide sig efter flere varselsskud. Den indiske flåde har tilbageholde i alt 52 ombordværende på piratmoderskibet Prantalay 11 og indiske politi skal nu fastslå, hvem der er pirater og hvem der er gidsler.

Den indiske flåde og kystvagt indledte jagten på piratmoderskibet efter et græsk handelsskib slog alarm, fordi de blev angrebet af pirater 100 sømil vest for Kavaratti i delstaten Kerala i det sydvestlige Indien, skriver maritimedanmark.dk.

20 moderskibe

Det er uvist, hvor piraterne på Prantalay 11 kommer fra, men somaliske pirater er nu i besiddelse af hele 20 piratmoderskibe. Det skriver maritimedanmark.dk med Lloyds List som kilde.

Piratmoderskibene har vundet indpas i takt med den øgede internationale flådetilstædeværelse i Adenbugten, fordi moderskibene tillader piraterne at udvide deres ”jagtmarkter” langt ud i Det indiske Ocean. Piratmoderskibet fungerer som fremskudt base for piraternes små, men hurtigtgående, skiffs, der anvendes til selve kapringen af handelsskibene.

Da piratmoderskibenes oprindelige besætning holdes som gidsler ombord, er det meget vanskeligt for de internationale flådestyrker at standse piratmoderskibene.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126