Pigdækkets afløser til lette køretøjer
VBG er klar med smart alternativ til pigdækket – Onspot, der allerede anvendes på mange lastbiler.
Forbud mod pigdæk på udvalgte gader øger efterspørgslen efter alternative løsninger. Det automatiske snekædesystem Onspot, som allerede anvendes på tusindvis af lastbiler, introduceres nu også til lette kommercielle køretøjer.
Siden 2009 har de svenske kommuner haft mulighed for at forbyde pigdæk på egne gader. Først ude var Stockholm, som sidste vinter indførte et forbud mod pigdæk på den stærkt trafikerede Hornsgatan. Forbuddet, som er meget omstridt, gælder i dag også på Odinsgatan og Friggagatan i Göteborg samt på Kungsgatan i det centrale Uppsala. Yderligere gader påtænkes inddraget, og forbuddet mod pigdæk støttes af stærke kræfter, som vil have det indført i større omfang.
Hvis forbuddet ikke overholdes, risikerer man at få en bøde. Baggrunden er, at pigdækkene er blevet udpeget til at være den primære årsag til den dårlige luft i de centrale bygader. Piggene skraber og kradser mod asfalten, så partikler fra belægning, dæk og olierester hvirvles op i luften. Partikelindholdet er så højt i det centrale Stockholm, at det overskrider EU's miljøkvalitetsnormer, og ifølge visse undersøgelser forårsager luftforurening fra pigdæk mange dødsfald hvert år.
Det virkelige alternativAlternativerne til pigdæk – snekæder og snestrømper – er traditionelt forbundet med et antal praktiske problemer. Først og fremmest kan de ikke anvendes ved normal kørehastighed, og derfor er det i praksis uholdbart at montere dem til al kørsel i vinterføre. Af samme grund er man ofte ikke forberedt, når det dårlige vejr sætter ind, og skal tage sig tid til at montere snekæderne med det samme. Dette bliver selvfølgelig en udfordring for mange ejere.
På baggrund af dette har VBG Group i Vänersborg lanceret produktet Onspot – verdens første system til automatisk glatføresikring (Automatic Traction Control, ATC). Det er et snekædeprodukt, som monteres på lastbiler, busser og varevogne og der, hvor kæderne med et tryk på en knap kan aktiveres automatisk under kørslen.
- Automatiske snekæder er et miljøvenligt alternativ til pigdæk, som både redder liv og sparer brugeren tid, penge og bekymringer, siger Product Manager Lennart Klingzell om Onspot. Systemet, som allerede anvendes af tusindvis af lastbiler, introduceres nu også til segmentet lette kommercielle køretøjer – såsom varevogne og ambulancer.
Aktivering og deaktivering under kørselOnspot kan slås til og fra ved hastigheder på op til 50 km/t. Ved aktivering foldes systemets arme ud, og kæderne slynges ind under de trækkende hjul. Dette giver straks et vejgreb, som mindsker risikoen for glatføreulykker og sikrer øget bremse- og trækkraft, også når man accelererer eller kører op eller ned ad bakke.
Udviklingen af Onspot-kæderne har haft fokus på tidsbeparelse – ud fra den tanke, at sparet tid redder liv, giver leveringssikkerhed og bidrager positivt til kundernes gode anseelse. Lennart Klingzell forklarer: – Den første installation er hurtigt udført, tilkoblingen tager ingen tid, og kunden vil spare køretid. Dette er egenskaber, som sparer en hel del, først og fremmest menneskeliv. Når man installerer automatiske snekæder, slipper chaufføren for bekymringer, problemer og stress i vinterføre. Men også opdragsgiveren har gavn af systemet. – Udover at man investerer i en forsikring, opnår man med Onspot højere effektivitet, bedre leveringssikkerhed og lavere driftsomkostninger. Og så er det altid rart at kunne forsikre sine kunder om, at man aktivt forhindrer unødig stilstand, også i svære vejrforhold, afslutter produktchefen.