23948sdkhjf

Peter Møller fylder 60

I morgen den 5. februar fylder vognmand Peter Møller, Øster Lindet 60 år.

I morgen den 5. februar fylder vognmand Peter Møller, Øster Lindet 60 år.



Samtidig er det i år også 25 år siden, at Peter Møller etablerede sin egen vognmandsforretning PM Transport med en enkelt lastvogn. Efter at være blevet uddannet som landmand og have været ansat ved landbruget, blev Peter Møller tilbage i 1974 chauffør ved daværende vognmand Finn Fogh i Nustrup.

I august 1986 etablerede Peter Møller egen vognmandsforretning ved at købe en enkelt lastvogn. Næsten allerede fra starten havde den unge vognmand beskæftigelse til flere vogntog, så det blev grundlaget for et godt samarbejde med en del kolleger, som kunne hjælpe, når der var behov for det, og den dag i dag beskæftiger transportfirmaet i Øster Lindet hver eneste dag en håndfuld lastvogne fra kolleger.

Peter Møller overtog også gården, hvor forretningen hører hjemme og hvor familien bor. Med udgangspunkt i gården har Peter Møller også et større kalklager, hvor der årligt omsættes ca. 5000 ton jordbrugskalk. Vognmandsfirmaets lastvogne har året rundt kalk med hjem fra Fakse Kalkbrud og det tippes af på lageret hjemme i Øster Lindet, indtil det bliver spredt ud af maskinstationer til lokale landmænd.

På den måde har man en effektiv udnyttelse af tippeladskøretøjerne, når de er på Sjælland. I 1999 blev virksomheden udvidet med yderligere et vogntog. Det skete da sønnen Kenneth Møller, der er uddannet lastvognsmekaniker, blev ansat i firmaet. Samtidig blev Peter Møllers kone, Else Marie fuldtidsansat i administrationen.

Tre år efter blev en vognmandsforretning med to lastvogne købt op og Møller Transport ApS blev etableret med henblik på generationsskifte med Kenneth og Peter som ejere. Vognparken omfatter i dag 6 lastvogne – 3 i hvert firma - med tilhørende påhængsvogne og materiel. Arbejdsopgaverne består af krankørsel, trailer/truck og tippeladskørsel.

Om fremtiden siger Peter Møller:

- Jeg håber det bliver bedre og slutter med et håb om at kunne være erhvervsaktiv i mindst en halv snes år mere.

Den sparsomme fritid tilbringer Else Marie og Peter Møller ofte i deres sommerhus ved Grønninghoved eller i deres ferielejlighed på Rømø.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063