23948sdkhjf

Transportstrejke i morgen?

Strejkerygter får DI og DTL til at advare medlemsvirksomheder.

Strejkerygter får DI og DTL til at advare medlemsvirksomheder.



Rygterne om en række strejkeaktioner i morgen torsdag har svirret i flere dage. De overenskomststridige strejker vil angiveligt ramme den kollektive bustrafik og måske luftfarten.

- På nuværende tidspunkt er der risiko for, at den kollektive bustrafik og luftfarten bliver berørt, mens det er mere usikkert, om virksomhederne på godstransportområdet også berøres, hedder det i et brev, som Dansk Industris viceadministrerende direktør Kim Graugaard har sent til medlemmerne.

DI-direktøren vil ikke udelukke, at strejkeaktionerne kan sprede sig til andre fagområder.

Strejkeaktionerne skal angiveligt være en protest mod den siddende regerings planer om afskaffelse af efterlønnen.

Indberet straks

I Dansk Transport & Logistik tager man sammen med Dansk Erhverv Arbejdsgiver skarp afstand fra eventuelle arbejdsnedlæggelser.

”Såfremt din virksomhed rammes helt eller delvist af en arbejdsnedlæggelse, skal det straks indberettes til Dansk Erhverv Arbejdsgiver”, skriver DTL, der også gør opmærksom på, at de strejkende medarbejdere skal ikke have løn under strejke, men arbejdsforholdet anses dog ikke for afbrudt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078