23948sdkhjf

Stort kaffetyveri

Ikke mindre end 4 trailere læsset med kaffe er i tidsrummet onsdag til fredag i sidste uge forsvundet fra Fredericia Havn.

Ikke mindre end 4 trailere læsset med kaffe er i tidsrummet onsdag til fredag i sidste uge forsvundet fra Fredericia Havn.



De fire trailere skulle fredag have været kørt ombord på færgen "Tor Corona" og afskibet til Klaipeda i Litauen. Det skriver Fredericia Dagblad.

Trailerne var fyldt med Merrild kaffe til det baltiske marked. Rederiet DFDS Seeways skulle stå for transporten af løstrailerne fra Fredericia og til Klaipeda, og tyveriet blev først opdaget i løbet af fredagen, da trailerne skulle køres ombord på færgen.

- Da vi fredag ikke kunne finde trailerne på havnen, kontaktede vi i første omgang vores traileroperatør, Balt Ship Seatainers Logistics i Horsens, og siden blev politiet også inddraget, fortæller kontorchef hos DFDS Seeways, Christian Pedersen til avisen.

En løstrailer kan ifølge kontorchefen rumme mellem 15 og 20 ton kaffe Han vil dog ikke sætte pris på værdien af kaffen i de fire containere, men det vil vicepolitikomissær ved Sydøstjyllands Politi i Fredericia, Mogens Damgaard.

- I hver af de fire containere er der kaffe for cirka 750.000 kroner, fortæller Mogens Damgaard.

To af trailerne er af mærket Schmitz, og de er forsynet med blå presenninger med registreringsnumrene NB8347 og OE6941, og de to sidste er af mærket Krone med henholdsvis hvid og blå presenning med registreringsnumrene OU8068 og OP6865.

Den ene af de fire trailere er siden blevet fundet på Glarmestervej i Fredericia, men uden spor af kaffen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079