Nye køletrailere til Skare Meat
CNA Handel A/S i Stilling har til Skare Meatpackers i Vejen, leveret en serie nye køletrailere fra Chereau.
Trailerne er udstyret efter alle kunstens regler og er af Chereaus nyeste generation kaldet ”Inogam II” der udmærker sig ved ekstrem styrke specielt omkring bagkarmen hvor ekstra forstærkninger gør at der stort set ikke kan forekomme skader. Endvidere udmærker Inogam II sig ved markedets bedste K-værdi. Opbygningen er endvidere med både kødophæng, ”double-compartment” med skillerum, sidedøre samt nittefri rustfri beklædning af indvendige sider samt alu ”low noise” gulv. Derudover har Chereau udstyret trailerne med de nyeste udviklede patenterede affjedrede rullebuffere. Disse gør at stort set alle skader ved dokning m.v. udgås. Endvidere er der GPS satellitovervågning med temperaturovervågning så både Skare Meatpackers og deres kunder kan følge transporternes forløb. Trailerne er monteret med Carrier Vector 1850 MT kølemaskiner med datalogger. De nye trailere er bl.a. også udstyret med 3 x 9 T BPW aksler med skivebremser, ophængt med original BPW Bogie med luftpudeaffjedring. Støttebenene er monteret så trailerne er tilpassede treakslede trækkere. Lygtepladen er udført i rustfrit stål, bagenden er forsynet med BC Bumper, der er sidste skrig når det gælder patenterede affjedrede rullebuffere, og dertil kommer 2 stk. Vertikale gummibuffere i bag. Der er et galvaniseret dobbelt reservehjuls ophæng, en lukket pallereol til 36 Euro-paller samt en 250 l brændstoftank med låsbar påfyldning i begge sider. Skare Meatpackers er i det daglige som en selvfølgelighed fokuseret på hygiejne og kvalitet, hvilket er kommet til syne i deres omfattende valg af materiel og udstyr.
CNA Handel A/S forhandler udover Chereau også STAS tip- og moving-floor trailere, VAN Hool tankvogne, Bussbygg specialkølevogne fra Norge og er samtidig importør af de italienske Copma lastbilmonterede- og marinekraner.