23948sdkhjf

Bornholmsk superkatamaran søsat

Den kommende bornholmerfærge, superkatamaran ”Leonora Christina”, fik fredag vand under begge køle for første gang.

Den kommende bornholmerfærge, superkatamaran ”Leonora Christina”, fik fredag vand under begge køle for første gang.



Det skete da passagerfærgen blev søsat af Austal-værftet i den australske by Freemantle. Med gennemførelsen af den krævende operation er konstruktionsarbejdet nu så fremskredet, at interiøret og den resterende del af byggeprocessen kan gennemføres, mens skibet ligger i vandet.

- De sidste dage har været hektiske. Vi har holdt bundsyn og fribordssyn og tjekket, at alt var i orden før søsætningen. Færgen blev trukket ud i bassinet på skinner, og da der var 1,8 meter vand under kølen tjekkede værftet, at alt var ok. Herefter blev den trukket det sidste stykke ud i vandet, hvor fire slæbebåde lå klar til at bugsere den ind til kajen, fortæller Bent B. Hansen, rederiinspektør hos Færgen A/S.

Med den vellykkede operation er BornholmerFærgen rykket et skridt nærmere målsætningen om at indsætte fartøjet i driften mellem Rønne og Ystad til sommer. Her er det meningen, at Leonora Christina med sin kapacitet på 1.400 passagerer og 350 biler skal styrke Bornholm som erhvervs- og turistdestination. Rønne-Ystad-overfarten besejles i dag af hurtigfærgen Villum Clausen.

Navneballade i Trafikudvalget

Mens selv om byggeriet af den nye hurtigfærge forløber planmæssigt, så er den allerede løbet ind i politiske problemer. Den nye hurtigfærge er navngivet efter Christian den 4. datter Leonora Christina, der blev gift med adelsmanden Corfitz Ulfeldt, der blev dømt for landsforræderi fordi han sluttede sig til svenskerne under krigen i 1657. Parret sad en kort overgang i fangenskab på den bornholmske fæstning Hammershus. Valget af en landsforræders hustru har vakt ophedet debat, blandt andet på Bornholm. Det har nu resulteret i, at transportminister Hans Chr. Schmidt er blevet kaldt i åbent samråd om navngivning af den nye hurtigfærge Samrådet er åbent for alle, og finder sted torsdag den 3. februar 2011 i vær. Pro-D i Provianthuset på Christiansborg. Samrådet begynder kl. ca. 11.45.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063