Tema: Minister ønsker transportpoliti
Hans Christian Schmidt ønsker et dansk transportpoliti efter tysk forbillede.
Det gav han udtryk for ved Transport Økonomisk Forenings årlige godskonference i Padborg torsdag. Derfor skal der etableres et dansk transportpoliti efter tysk forbillede. I Tyskland går BAG, Bundesamt für Güterverkehr, på jagt efter godstransportører, der overtræder køre/hviletid, overvægt, køretilladelser, vejafgift mm.
Hans Chr. Schmidt har bedt Trafikstyrelsen komme med et oplæg til hvordan et sådant transportpoliti kan organiseres. I dag ligger en del af ansvaret i justitsministeriet, mens andre forhold ordnes i transportministeriet.
- Hvis det kan lade sig gøre i Tyskland, så burde det også kunne lade sig gøre herhjemme, mener transportministeren.
Han er nærmest sikker på opbakning fra branchens organisationer – de har hele vejen rundt opfordret til øget kontrol for at undgå snyd i branchen og sikre lige konkurrenceforhold.
Læs organisationernes kommentarer fra de seneste dage her:
http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/chauffrer_svindler_med_fartmalere/