23948sdkhjf

Hærvejskomité på vej

En gruppe erhvervsfolk og politikere mener, at det står klart, at der er behov for at udvide den nord-sydgående vejkapacitet i Jylland.

En gruppe erhvervsfolk og politikere mener, at det står klart, at der er behov for at udvide den nord-sydgående vejkapacitet i Jylland.



De har i dag inviteret til stiftelsen af en Hævejskomité, som skal arbejde for en Hærvejsmotorvej.

Gruppen peger på, at den Østjyske Motorvej generelt er præget af begyndende trængsel – ikke mindst på strækningen fra Vejle Nord til Skærup.

I forbindelse med trafikaftalen fra januar 2009 blev der afsat penge til en udvidelse af kapaciteten til 6 spor på denne strækning. Men den forventede vækst i trafikken vil imidlertid afstedkomme fornyede trængselsproblemer ved Vejle om senest 10-15 år, hvor kapaciteten på den nuværende fjordbro slipper op.

- Der er således brug for en Hærvejsmotorvej, der kan aflaste Østjyske Motorvej og sikre fornyet vækst i Jylland samt skabe bedre vejopkobling til Billund Lufthavn. Et sådant stort projekt kommer absolut ikke af sig. Der skal kæmpes aktivt for sagen med saglige argumenter og vedholdende politisk fokus, lyder det fra initiativtagerne, der mødes i dag i Billund.

Hærvejskomitéen skal samle kræfterne om at fremme en Hærvejsmotorvej gennem saglig argumentation og aktiv information i medierne, bl.a. ved konferencer og events.

- Vi anser det for vigtigt, at komitéen er bredt funderet politisk, erhvervsmæssigt og geografisk, lyder det fra Christian Iversen, Executive Vice President, Lego, Jens Chr. Lund, MF for Socialdemokraterne, Jens Vibjerg, MF for Venstre og Kristian Pihl Lorentzen, MF for Venstre.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063