Ny CEO i Baltship
Baltship A/S ansætter Søren Pham Søe som ny adm. direktør.
Som led i et planlagt generationsskifte i BaltShip A/S tiltræder Søren Pham Søe, 44 år, den 1. februar 2011 stillingen som CEO i BaltShip A/S, der er et selskab i Seatainers Group A/S. Samtidig går den nuværende CEO, Flemming Rung, på pension for herefter at fortsætte i bestyrelserne i Seatainers Group.
Søren Pham Søe medbringer stor international ledelses- og projekterfaring og har siden 2003 været ansvarlig for selskaber uden for Danmark og bosiddende i Polen, Kina og Holland.
I Shanghai, Kina var Søren Pham Søe ansat som direktør i A.P. Møller som øverst ansvarlig for tekniske projekter, herunder søtransporter af container kraner og marine sværdgods til globale lokationer.
2007 blev Søren Pham Søe forfremmet til Vice President i A.P.M. Terminals med hovedkvarter i den Haag, Holland, og her var han medlem af det globale ledelsesteam med ansvar for A.P.M. Terminal Gruppens tekniske strategi og projekter.
Endvidere kommer Søren Pham Søe med kommerciel erfaring inden for levering af projekter og udstyr til marine-, olie- og minebranchen, bl.a. fra USA, Østeuropa samt Asien.
Der vil blive afholdt en goddag/farvel reception den 3. marts 2011.