Tyskland vil begrænse hastigheden
BGL ønsker ens hastighed for lastbiler i hele Europa.
BGL ønsker ens hastighed for lastbiler i hele Europa.
1600 transportfolk er i dag samlet i Goslar i Tyskland til årets trafikdag. Her foreslår organisationen Bundesverband Güterkraftverkehr, Logistik und Entsorgung (BGL), at samtlige lastbiler i Europa udstyres med en hastighedsbegrænser.
Det vil dels kunne bremse elefantoverhalinger, begrænse brændstofforbruget, skabe et bedre miljø og føre til mindre slidtage på lastbilerne.
BGL peger dog på, at der er brug for en fælles EU-ordning, så der ikke opstår ulig konkurrence landene i mellem. Tyskland har allerede i dag en hastighedsbegrænsning på 80 km/t, men i andre lande må lastbiler køre 90 km/t.