Volvo køber op i Frankrig
Volvo Lastvagnar overtog ved årsskiftet den franske Volvo-lastvognsforhandler Vexor, der siden 1972 har været forhandler for Volvo Lastvogne.
Med købte følger 10 serviceværksteder i det nordlige Frankrig samt en udlejningsvirksomhed med udlejning af lastvogne. Hele personalet på 110 medarbejdere fortsætter under den nye ejer. Investeringen flugter fint med Volvo Trucks Corporations strategi om at være repræsenteret i områder med store trafikknudepunkter og hvor der er en høj koncentration af lastvogne, så koncernen kommer tættere på kunderne.
- Med dette vigtige opkøb, føler vi, at vi nu har den nødvendige dækning i og omkring større franske byer med stort potentiale, som vi ønskede, siger Jean-Noël Thenault, administrerende direktør for Volvo Trucks Frankrig
Volvo Lastvagnar ejer nu selv fire Volvo Truck Centre og har desuden otte selvstændige forhandlere i Frankrig.