23948sdkhjf

Kan du flette?

De fleste bilister fletter helt forkert.

De fleste bilister fletter helt forkert.



En lang hale af biler strækker sig ud af det ene spor på motorvejen. To vognbaner fletter en kilometer længere fremme sammen til en, og bilisterne bliver nu testet i opførsel i trafikken. De bilister, der vælger at benytte den frie bane til at køre frem til flettepunktet, oplever nemlig alt for ofte at blive forhindret i at flette.

Derfor opsætter Vejdirektoratet som et forsøg tre skilte, der skal guide bilisterne til at flette rigtigt, så trafikken kan glide bedre og skabe mindre kø. Målet er at bilisterne ved køkørsel fletter senere, så de to vognbaner udnyttes bedst muligt. Samtidigt at det vigtigt, at bilisterne giver hinanden plads til at flette ind, når to vognbaner bliver til én.

Uheldig trafikkultur

Lars Henriksen bor i Hillerød og er én af de bilister, der oplever meget langsom kørsel på motorvejen om eftermiddagen.

- Næsten alle bilister fletter ind i højre vognbane allerede ved det første skilt om sammenfletning, som er sat op længe før, vejen snævrer ind. Hvis man kører længere frem i venstre bane, før man fletter, sker der ofte det, at en bilist lægger sig ud med lav hastighed og leger politibetjent, så man ikke kan komme forbi, fortæller Lars Henriksen. Det giver mange farlige situationer med hårde opbremsninger.

Blokeret af kø

I dag er gennemsnitshastigheden på strækningen i flere perioder under 30 km/t, og køen strækker sig flere km sydpå. Ofte er det meget svært at benytte til- og frakørslen til Allerød, fordi den er blokeret af kø.

- Vi håber, at vi med de nye skilte får gjort bilisterne opmærksomme på, at de skal flette senere, for det vil forkorte køen. Hvis bilisterne også holder større afstand til den forankørende, kan de holde en større hastighed og bedre flette. Sammen bidrager det til, at den enkelte bilist og dermed hele samfundet vil spare tid og penge, siger Nils Troland, ingeniør i Vejdirektoratet.

Der er sat tre skilte op på broerne over motorvejen omkring fra- og tilkørslen til Allerød. De to første skilte er med teksten: ”Ved kø – Hold vognbane indtil fletning,” og det tredje: ”Hold afstand – Giv plads til fletning”. Hvis forsøget bliver en succes, kan det være, der kommer skilte op på veje med tilsvarende problemer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063