23948sdkhjf

Ambitiøs udvidelsesplan på Esbjerg Havn

Esbjerg Havn øger havnearealet med 650.000 kvadratmeter og anlægger én kilometer ny kaj for at matche stærkt stigende efterspørgsel.

Esbjerg Havn øger havnearealet med 650.000 kvadratmeter og anlægger én kilometer ny kaj for at matche stærkt stigende efterspørgsel.



Det er en kraftig vækst i efterspørgsel efter arealer til skibstrafik og energiformål, der har fået bestyrelsen i Esbjerg Havn til godkende en omfattende havneudvidelse, der kommer til at koste et op mod en halv milliard kroner, skriver Esbjerg Havn i en pressemeddelelse.

Esbjerg Havn er angiveligt i forvejen Danmarks største havn, hvis man måler på areal. Men pladsen er blevet trangere i de senere år og derfor er der nu blevet givet grønt lys for anlægget af et nyt havneafsnit – Østhavnen.

De nye havnearealer anlægges med henblik på størst mulig fleksibilitet, så havnen løbende kan tilpasses ændrede aktivitetsmønstre i fremtiden.

Havvindmøller

Fuldt udbygget kommer Østhavnen til at koste omkring 500 millioner kroner. Projektet skal i EU-licitation i løbet af foråret og selve anlægsperioden forventes afsluttet i 2013.

- Vi kan se, at markedet for havvindmøller i Nordsøen vil eksplodere i de kommende år. Både England, Tyskland og Holland har ambitiøse programmer på havvindmølleområdet, og vi tror også på vækst på hjemmemarkedet. Sammenholdt med udviklingen inden for vore øvrige forretningsområder bliver der mere end nogensinde brug for Esbjerg Havn og for, at vi kan imødekomme kundernes krav til og behov for kapacitet, adgangsveje og øvrig infrastruktur, siger havnedirektør Ole Ingrisch.

Shortsea

Esbjerg Havn forventer også, at det er muligt at fortsætte udbygningen af havnens net af shortsea-ruter til europæiske havne. Den positive forventning skyldes blandt andet, at Esbjerg Havn har noteret en fremgang på trailere og containere på de eksisterende ruter, efter en nedgang under finanskrisen.

Endelig bliver en vigtigt forudsætning for Østhavns-projektet – nemlig forlængelsen af motorvej E20 helt ned til havneområdet – en realitet i 2012.

- Selv i kriseårene 2008-2010 har kunderne og godsaktiviteterne på Esbjerg Havn vist en bemærkelsesværdig krisemodstandskraft. Selv om godsmængderne i 2010 faldt lidt i forhold til 2009, forventer Esbjerg Havn snart at kunne aflægge endnu et flot årsregnskab. Efter et konsolideringsår i 2010 regner vi med at være tilbage på vækstsporet i 2011. En investering i denne størrelsesorden viser klart, at Esbjerg Havn ikke alene er en særdeles vigtig aktør i Sydvestjylland men i hele Danmark, siger formanden for Esbjerg Havns bestyrelse, Flemming N. Enevoldsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079