Ny WFS-terminal til tiden
Tingene er ved at falde på plads for World Flight Services, der bygger ny terminal i Københavns Lufthavn.
- Byggeprocessen er forløbet efter planen, og selve byggeriet blev overdraget til os den 15. januar – helt efter bogen, siger Thomas Petersen, WFS terminalchef, om World Flight Services nye terminal i Københavns Lufthavn.
Hvad WFS derimod ikke kunne tage højde for var vejret. Takket være sne og snusk er arbejdet med brolægning af pladsen foran og omkring bygningen blevet forsinket. Det har fået indflydelse på åbningsdagen, der dermed er rykket omkring en måned længere ud i forhold til 1. februar, der var planen.
- Det hedder altså nu 1. marts 2011, og vi sender så i passende tid forud en meddelelse til vore kunder om, hvor de skal indlevere og afhente - alt efter hvilket selskab, de har forretning med, siger Thomas Petersen.
Læs mere i seneste nummer af Danmarks Transport-Tidende.