23948sdkhjf

FDL-ros til norsk politi og lastbilejerforening

Dansk organisation tilfreds med indsats mod cabotage.

Dansk organisation tilfreds med indsats mod cabotage.



Der er ros fra Frie Danske Lastbilvognmænd i cabotagesagen fra Norge, hvor det danske firma Anneberg tilsyneladende er afsløret i systematisk cabotagekørsel.

- Det er fint at Norges Lastbileier Forbund (NLF) har fået fat i sagen og holder fast i det forhold, at cabotage ikke må være planlagte transporter, siger FDL-formand Christian Jensen, Asaa, der også roser norsk politi for at rykke ud og kontrollere cabotagetransporterne, da NLF fik nys om sagen.

Christian Jensen opfordrer dansk politi til at reagere på samme måder, når f.eks. FDL peger på ulovligheder herhjemme.

FDL-formanden kritiserer derimod det danske firma.

- Folk hos Anneberg troede de gjorde det rigtige, men forordningen siger, at det ikke må have karakter af planlagte transporter. Og dette er jo lige netop sat i system hos Anneberg. Intentionerne i cabotageidéen var oprindeligt at man skulle kunne hjælpe en eksportlastvogn tilbage til udgangslandet, hvis der ikke var nogen direkte returlast. Men dette er jo samtidig lige præcis hvad vi påpegede ville ske, når man ikke har nogen kontrol på området, påpeger Christian Jensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063