23948sdkhjf

Kovending om security i lufthavnen

Hvis nogen tror, at security-diskussionen omkring fragten på Københavns Lufthavn blev bragt til afslutning i 2010, så må de tro om igen.

Hvis nogen tror, at security-diskussionen omkring fragten på Københavns Lufthavn blev bragt til afslutning i 2010, så må de tro om igen.



I efteråret forlød det ganske vist, at nu var beslutningen truffet i spørgsmålet om sikkerheden for luftfragts-handling ved Københavns Lufthavn: Fornuften havde sejret i form af enighed om den billigste, mest lav-teknologiske og dermed også hurtigst implementerbare løsning i form af net, fastspændt over dolly-vognene med fragten.

Problemet, der skulle løses, var det korte stræk mellem fragtterminaler i østområdet og frem til det indhegnede indre område omkring flyenes standpladser. På dette stræk kører traktorerne med de små dolly-vogne med fragten ubeskyttet. De stoppes så ved indgangen til det hegnede område, hvor de underkastes en særlig inspektion for at hindre, at der undervejs kan have indsneget sig noget, der kan true flysikkerheden.

Men beslutningen om net til sikring mod pilfingre er altså nu blevet taget af bordet. I stedet er man så landet på den løsning, der i første omgang blev afvist som alt for dyr og alt for højt over målet: Nemlig videovervågning.

- Det er luftfartsselskaberne og fragt-handlingselskaberne, der har ændret mening og besluttet sig for denne løsning. Den bliver dyr, og den vil også kræve godkendelse i Trafikstyrelsen. Det vil tage en vis tid, hvortil så kommer den tid, der vil medgå til etablering af overvågningsløsningen, siger Johnnie Müller, securitychef i Københavns Lufthavne.

Og hvad siger luftfragt-selskaberne selv?

- Jeg siger ingenting, siger Kim Irmov, der er formand for BARD - Board of Airline Representatives in Denmark - og selv chef for en af lufthavnens største fragtoperatører, Singapore Airlines Cargo.

- Sagen er nemlig den, at jeg overhovedet ikke er blevet informeret, involveret eller spurgt. Jeg er alene henvist til at læse om dette i de faglige medier, der dækker disse områder, siger Kim Irmov.

Læs mere i seneste nummer af Danmarks Transport-Tidende.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063