23948sdkhjf

Clipper kræver udskiftning i toppen af Mols-Linien

Utilfredshed med færgerederiet Mols-Liniens udvikling får Clipper Group, der er den største aktionær, til at kræve udskiftninger i bestyrelsen og topledelsen.

Utilfredshed med færgerederiet Mols-Liniens udvikling får Clipper Group, der er den største aktionær, til at kræve udskiftninger i bestyrelsen og topledelsen.



Mols-Linien kæmper stadig for at ryste finanskrisen af sig. Rederiet måtte nedjustere forventningerne hele tre gang i løbet af 2010. Hos Clipper Group har man længe forgæves efterlyst en strategi for hvordan Mols-Linien vender udviklingen.

- Vi har nu siddet og ventet i to år, og vores tålmodighed er brugt. Vi har flere gange forsøgt at komme i kontakt med bestyrelsen, men man har ikke ønsket at indgå i en konstruktiv dialog med os. Det er dybt utilfredsstillende, når vi som den absolut største enkeltaktionær sidder på 30 procent af aktierne, siger Clipper-direktør Per Gullestrup til dagbladet Børsen.

Selv om Clipper Group er den største enkeltaktionær med 30 procent af aktierne i Mols-Linien, så blev den nuværende bestyrelse valgt i 2009, af Nykredit og Amagerbanken, der tilsammen kontrollere omkring 60 procent af aktierne.

- Vi er ikke ude på at overtage Mols-Linien, men vi er som aktionær ude på at beskytte vores investering, siger Per Gullestrup til Børsen.

Frans Palludan, der er bestyrelsesformand i Mols-Linien stiller sig uforstående over for kritikken, da han mener, at der er været en løbende dialog med alle aktionærer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143