Autohjælp bjerger fly
Dansk Autohjælp har løste en temmelig usædvanlig opgave, da bjergningsselskabet bjergede et nødlandet sportsfly med en Iveco Eurocargo og 600 meter tov.
Det lille sportsfly nødlandede nytårsdag med piloten og tre passagerer ombord på den isdækkede Karrebæk Fjord. Mens de nødstedte passagerer og piloten slap uskadt for nødlandingen og kunne redde sig i land med det samme, så var bjergningen af det havarerede fly en mere kilden opgave.
Men afskrækkede ikke Jess Varming fra Dansk Autohjælp i Tappernøje, der var klar til at løse opgaven med en Iveco Eurocargo 4X4 bjerningsvogn og 600 meter tovværk.
Det beskadigede fly lå på isen 400 meter fra kysten ud for Gavnø,
- Det er ikke hverdagskost at trække nødlandede fly i land, men i praksis er fremgangsmåden den samme som med biler. Man bruger et torv, som dog er noget længere. Flyets placering 400 meter ude på fjorden betød, at vi skulle have fat i et 600 meter langt tov til at trække flyet over isen. Det første torv sprang, men det næste holdt og i 2. forsøg fik vi trukket flyet sikkert i land på Gavnø, fortæller Jess Varming.