23948sdkhjf

Niels Chr. Larsen er stoppet som DHL-direktør

Han står nu til rådighed for direktionen som konsulent.

Han står nu til rådighed for direktionen som konsulent.



Den 31. december fratrådte direktør Niels Chr. Larsen sin stilling i Senior Management Team DHL Freight Danmark. I det nye år vil han stå til rådighed for direktionen som Senior Freight Executive Adviser.

- Niels Chr. Larsen har lagt en stor indsats i DHL Freight og løst en række betydningsfulde opgaver i linjeorganisationen. Vi har forståelse for, at han ønsker at træde tilbage fra selve driften, og vi er glade for, at vi fortsat kan trække på hans store erfaring og viden om speditions- og markedsmæssige forhold, siger adm. direktør Ole Mørk, DHL Freight Danmark.

Niels Chr. Larsens karriere som speditør blev indledt som elev i Bilspedition i Aalborg i 1960. Han var filialdirektør for Scansped i Århus i en årrække, inden han kom til ledelsen i DHL i 1996. Han har siden 1986 været engageret i brancheforeningen Danske Speditørers bestyrelsesarbejde og er landsformand for organisationen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063