23948sdkhjf

Danske gidsler tæt på Somalia

TV2: Piratmoderskib, der menes at holde danske søfolk som gidsler, nærmer sig somalisk farvand.

TV2: Piratmoderskib, der menes at holde danske søfolk som gidsler, nærmer sig somalisk farvand.



Det er lokale kilder i Somalia, der over for TV2 udsendte reporter Rasmus Tantholdt, har oplyst, at den kaprede taiwanesiske fisketrawler Shiuh Fu Nr. 1, med de to danske og fire filippinske søfolk, der i sidste uge forsvandt fra det danske handelsskib Leopard ud for Oman, nu nærmer sig den somaliske kyst.

NATO har tidligere meddelt, at piratmoderskibet er på vej til Somalia.

Flere medier, herunder den norske shippingporttal Tradewinds, oplyser også, at skibets danske kaptajn og en anden dansker, er taget som gidsler ombord på piratmoderskibet.

Våbenlast urørt

Tradewinds.no oplyser også, at piraterne angiveligt ikke har rørt det danske handelsskibs last af våben og ammunition. Skibet er nu under kontrol af tyrkiske marinesoldater.

Rederiet Shipcraft og berørte danske myndigheder er fortsat meget umeddelsomme i sagen om kidnapningen af Leopards besætning.

Der er angiveligt rekvireret en slæbebåd, der skal trække Leopard til en unavngiven havn, skriver maritimedanmark.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078