Trafikstyrelsen savner håndfaste data, der beviser en positiv effekt af krav om vinterdæk – derfor sender man nu spørgsmålet i høring.

Vinterdæk har været obligatoriske i Norge og Sverige i årevis og i denne vinter er Tyskland flugt trop med et generelt krav om vinterdæk. Det har formentlig været en væsentlig inspirationskilde for transportminister Hans Christian Schmidt, da han bad Trafikstyrelsen lave en redegørelse om et eventuelt krav om vinterdæk i Danmark – selv om Trafikstyrelsen tidligere har vurderet, at er ikke er beviser for at vinterdæk er en god idé herhjemme på grund af det utilregnelige danske vintervejr.

Vinterdæk har bedre vejgreb og bremser væsentligt bedre end almindelige dæk, når vejbanen er dækket af sne eller is. Men danske vinterveje er faktisk tørre eller våde det meste af tiden og vinterdæk bremser markant dårligere end ’sommerdæk’.

Alene derfor er vinterdæk ikke nødvendigvis en god løsning i Danmark. Trafikstyrelsen konstaterer også, at der ikke findes tilstrækkelig dokumentation for vinterdæks effekt. Dels er der endnu ingen klare myndighedskrav til vinterdæks egenskaber og dels savner de få eksisterende undersøgelser af et krav om vinterdæks effekt på trafiksikkerheden såkaldt statistisk signifikans. Antallet af analyserede ulykker er simpelthen så lille, at der er en betydelig usikkerhed forbundet med resultaterne.

Den eneste sikre positive effekt er øget fremkommelighed på vejene på de dage, hvor sne og is tvinger trafikanterne til at sænke hastigheden. De bilister, der kører på almindelige dæk, må nemlig køre væsentligt langsommere end dem der kører på vinterdæk. Dermed bliver det i dag de bilister, der kører på ’sommerdæk’, der sætter hastigheden, når der er glat.

Det er dog ikke ubetinget positivt, at netop den lavere hastighed i vintermånederne mindsker antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken mærkbart. Antallet af ulykker bliver ikke mindre, men skadernes omfang på både materiel og mennesker bliver markant mindre.

Derfor sender Trafikstyrelsen nu tre danske løsningsmodeller ud i høring i et forsøg på at skabe et bedre beslutningsgrundlag. Trafikstyrelsen ligger op til tre forskellige løsningsmodeller.

1. Der udarbejdes et forslag om krav om vinterdæk baseret på de tyske regler, suppleret med mindste mønsterdybde på 3 mm for personbiler og 5 mm for lastbiler og busser, eller

2. Der udarbejdes et krav ved vinterføre om mindste mønster-dybde på 3 mm for personbiler og 5 mm for lastbiler og busser, eller

3. Det frie valg opretholdes, og oplysning fortsættes om faktuelle fordele og ulemper ved de forskellige dæktyper.

Trafikstyrelsens redegørelse konstaterer, at mens der er betydelige fordele ved vinterdæk på personbiler, når vejene er dækket af sne eller is, så er fordelene mindre synlige, når der er tale om lastvogne og busser.

Det høje dæktryk (op til 9 bar) i lastvogns- og busdæk betyder, at dækkenes egenskaber er væsentligt anderledes end personvognsdæk. Fagpressen fremhæver primært vinterdækkenes bedre trækkraft og anbefaler primært vinterdæk på trækakslen. Trafikstyrelsen har kun fundet en enkelt anbefaling af vinterdæk på forakslen.

Trafikstyrelsen henviser desuden til et større studie, der er gennemført af Väg- og Trafikinstitutet i Sverige, der konstatere at effekten af vinterdæk på lastbiler er minimal. Nye vinterdæk øger trækkraften med op til 1,2 gange det normale på snedækket vej. Men den effektforbedring forsvinder i takt med at dækmønstret slides.