EU-rapport om maritim CO2 -reduktion
EU-forskningscenter har vurderet CO2-udfordringer og løsningsmuligheder for søfarten.
Lige før jul offentliggjorde Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) en rapport om skibsfartens drivhusgasemissioner.
Rapporten indeholder en oversigt over metoder, der kan anvendes til at vurdere de luftforurenende emissioner fra skibsfarten, en beskrivelse af en række teknologiske og politiske løsninger samt en oversigt over drøftelserne på internationalt og europæisk plan.
Det skriver Danmarks Rederiforening.
JRC fokuserer især på CO2 og svovl, men også på andre partikler og sort kulstof (black carbon). Rapporten understreger, at maritim transport er ansvarlig for 3-5 pct. af det globale CO2-udslip, men at det forventes, at søtransportens andel inden 2050 som minimum vil tredobles.
JRC referer bredt til IMOs arbejde både med markedsbaserede instrumenter og skibsdesignindekset. Derudover drøftes inklusionen af maritim transport i det regionale europæiske kvote-handelssystem. Her understreger rapporten, at dette kan vise sig komplekst.
Global løsning takDanmarks Rederiforening ser JRCs rapport som et interessant input til den nuværende debat, og opfordrer Kommissionen til især at bide mærke i de mange udfordringer, en regional løsning vil bringe.