23948sdkhjf

Færgedirektør fyret efter driftsstart

Thy Ferries har fyret færgerederiets direktør Kenneth Parmo Nielsen en uge efter opstarten af selskabets første godsrute til Norge.

Thy Ferries har fyret færgerederiets direktør Kenneth Parmo Nielsen en uge efter opstarten af selskabets første godsrute til Norge.



Bestyrelsen ansatte Kenneth Parmo Nielsen for godt to måneder siden, hvor han fik til opgave at opbygge det nye færgerederis organisation. En proces, der kulminerede lige efter nytår, da Thy Ferries sejlede den første tur fra Hanstholm Havn til Norge og retur på den nyåbnede godsrute, der efter planen skal bane vej for oprettelsen af en færgerute for både passager- og fragttrafik.

Bestyrelsen oplyser, at Kennet Parmo Nielsen har løst opgaven med opbygningen af organisationen tilfredsstillende, men vurderer at der er brug for nye kompetencer for at få fragtaktiviteterne op og køre.

- Der vil være nogle udfordringer i fremtiden, som kræver andre kompetencer, siger bestyrelsesformand hos Thy Ferries, Rasmus Haugaard, til DR P4 Midt og Vest.

Det skriver maritimedanmark.dk.

Selskabet direktion udgøres indtil videre af Aage Bruun, der tidligere har været ansat i Smyril Line, der tidligere sejlede fra Hanstholm Havn.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064