Uddannelsescenter bliver til UCplus
Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik skifter navn.
UCplus kommer fortsat til at uddanne buschauffører til den kollektive trafik, men vil også tilbyde danskundervisning efter sprogskolelovgivningen, uddannelser inden for godsområdet og forskellige konsulentydelser.
- Vi beskæftiger os med langt mere end uddannelser inden for den kollektive trafik, og vi har ønsket at signalere det med et nyt navn, der i højere grad afspejler omfanget af vores tilbud. Det, mener vi, er lykkedes med navnet UCplus, siger direktør Jakob Thykier fra UCplus.
Det nye navn skal samtidig gøre det lettere at henvende sig til potentielle kursister til både gods- og danskuddannelserne, som eksempelvis eksportchauffører eller svenske butiksansatte i hovedstadsområdet.