23948sdkhjf

Fiat interesseret i MAN og Scania

Italieneren svarer igen på VW’s interesse for Alfa Romeo - med en vits

Italieneren svarer igen på VW’s interesse for Alfa Romeo - med en vits



Tak for sidst. Sådan kunne meldingen fra Fiat tolkes: Efter længere tids gisninger og rygtedannelse om VW’s overtagelse af Fiat-mærket Alfa Romeo, svarer italienerne igen med et ”tilbud” om at overtage MAN og Scania, hvis VW vil ud af lastbilbranchen.

Den melding kom Fiat-chef Sergio Marchione med under det aktuelle bilshow i Detroit. Fiat har netop udskilt og børsnoteret sin lastvognsproduktion (Iveco) samt landbrugs- og entreprenørmaskiner under navnet Fiat Industrial – og har i øvrigt ingen planer om at skille sig af med Alfa Romeo.

VW-chef Martin Winterkorn holder også fast i de to lastbilmærker, som VW har betydelige aktieandele i.

- Vores planer for et tættere samarbejde mellem Volkswagen, MAN og Scania er på plads – det er udelukkende et spørgsmål om, hvornår og hvordan vi sætter planerne i værk, sagde VW-chefen i Detroit.

Og Marchione afslørede så, at det hele "var for sjov":

- Det var en vits, at vi er interesseret i Scania og MAN - ligesom det er en vits, at VW vil overtage Alfa Romeo.

Så lidt alvor lå der alligevel bag italienerens udtalelse: Hold fingrene for jer selv, VW.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078