23948sdkhjf

Systemer kombineres

Nyt samarbejde mellem LogPlan, et dansk IT-selskab med speciale indenfor ruteoptimering, og IT-virksomheden Easy Cargo Systems.

Nyt samarbejde mellem LogPlan, et dansk IT-selskab med speciale indenfor ruteoptimering, og IT-virksomheden Easy Cargo Systems.



Easy Cargo Systems møder i dag en stigende efterspørgsel på et it-program, der kan kombinere ruteoptimering og automatisk disponering af transportenheder - en sådan løsning er nu mulig med Easy Cargo Systems samarbejdsaftale med LogPlan ApS.

Løsningen genbruger easy4wards informationer om transportopgaver, chauffører og køretøjer og laver hurtigt og automatisk den bedste og mest økonomiske samlede disponering for alle opgaver. Virksomheden slipper derfor for at indtaste alle oplysninger igen hver gang en ny booking tikker ind og systemet tager hele tiden hensyn til nye informationer.

Easy Cargo Systems har indgået en aftale med LogPlan ApS om en billig opstart i form af et abonnement afhængig af antallet af biler, der skal disponeres automatisk.

- Det har været afgørende for os, at tilbyde en løsning, der hurtigt giver transport-virksomheden større besparelser, end løsningen koster, siger Finn Laursen.

Integreringen af de to systemer er ikke forbundet med store investeringer eller problemer med drift og opdateringer, idet easy4ward trækker på LogPlans webservice via internettet.

Systemet giver også mulighed for at lave et estimeret CO2-forbrug, der efterfølgende kan holdes op mod det aktuelle forbrug på turen.

- CO2 regnskaber vil i fremtiden være et krav fra de bevidste forbrugere og kan derfor allerede nu blive en konkurrencemæssig fordel for de transportfirmaer, der udnytter det, mener Finn Laursen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064